Introduktion til læreren

Du skal nu lære noget nyt!

Muvizu educatuion

Så er du også klædt på!

 

Animationsfilm er meget mere end Disney og Pixar. De seneste par år er der kommet rigtig mange “Short films”, specielt fra CGI 3D film. Disse animationsfilm kan med meget få figurer og virkemidler, der kan få os til at grine, græde, gyse og gruble. Rigtig mange børn og unge ser animationsfilm i dag og synes verdenen er spændende. Det er en anden måde at arbejde med de filmiske virkemidler, og med projektet om at producere egen animationsfilm, får eleverne virkelig kendskab til, hvordan perspektivet eller panoreringen virkelig gør noget ved ens lille film.  

Arbejdet med at skabe animation kan potentielt inddrage alle fag: den tekniske side har med mediefaget at gøre. Udvikling af ide, historie og storyboard har med faget dansk at gøre; har man blod på tanden, kan man også lave fortælling på engelsk eller et andet fremmedsprog. Man kan i historievalget dykke ned i religiøse fortællinger, myter, historiske perioder og fremmede lande, så herved inddrages fagene historie, religion, kristendom, geografi og kulturhistorie. Man kan også lave abstrakte film med geometriske mønstre, som inddrager matematisk viden. Trickoptagelser af planeters bevægelser, skyformationer og fysikforsøg inddrager fagene biologi, fysik og kemi. Lydsiden inddrager musikfaget og bevægelsesanalysen idrætsfaget eller dans/drama. Sidst men ikke mindst inddrager baggrunds- og figurdesign/fremstilling formningsfaget.

At arbejde med animation er en udfordrende og lærerig proces for alle elever. Visse elevgrupper kan have særlig gavn af, at der bruges animationsteknikker i undervisningen. I arbejdet med f.eks. læsesvage, ordblinde eller ukoncentrerede elever kan det være en god ide at lade eleverne begynde med at tegne et storyboard og derefter skrive den historie, de netop har tegnet. Når eleverne først benytter højre hjernehalvdel til det billedlige arbejde og derefter venstre hjernehalvdel til det skriftlige arbejde, er der en klar tendens til, at de læsesvage elever forbedrer deres tekstresultater.

Dette undervisningsmateriale er tænkt som en introduktion og inspiration til at arbejde med animation og animationsfilm i skolen. 

LAV SELV ANIMATION

For de lærere, som ønsker at udfordre elevernes egen indre animator og lade klassen selv skabe animationsfilm, er i meget velkomne til at kontakte Muvizu Danmark, som gerne vil komme ud og undervise eleverne. Men du kan også sagtens selv kaste dig ud i at skulle producere med dine elever. Der er gode introduktionsfilm under træning. Der er alt materiale, som du skal bruge på siderne Muvizu Education- Udskoling og Indskoling. Pluk de ting, som du synes er interessante og relevante til din undervisning. Man behøver ikke køre dem slavisk, men man kan sagtens. 

Vi håber, dette kan give afsæt til det arbejde, som gerne skulle være super sjovt, kreativt og en ny måde at undervise. Eleverne vil i hvert fald elske det, og du vil styrke alle. 

God arbejdslyst!

Nikolaj og Camilla Houg

Luk menu